Laks i rød karry med risnudler


Denne ret er inspireret af en ret fra en af mine yndlingskogebøger: "Wagamama- 120 japansk inspirerede nudelretter".
Det er virkelig en super kogebog, hvis man er glad for asiatisk mad.
Jeg har rettet temmelig meget i opskriften, da den blev for stærk, for lidt væske og da jeg ikke kunne få fat i alle de ingredienser, man skulle bruge. 
Det blev en smækkerlækker ret, som jeg i hvert fald skal lave igen.

Opskriften passer til 4 personer

4 laksefilet'er (ca. 400 g.) uden skind
1 spsk. olie
1 finthakket skalotteløg
2 små fed hvidløg, finthakket
1-2 tsk. rød karrypasta (afhængig af, hvor stærk man ønsker retten)
1 stor dåse kokosmælk
3 tsk. brun farin
3 tsk. fish sauce
1/2 dl. limesaft (eller saft og skal fra 1 lime)
1 lille håndfuld hakket frisk koriander
300 g. brede risnudler

Til servering: Edamamebønner

Varm olien op i en sauterpande og svits løg og hvidløg heri. Det skal ikke tage farve - ca. 2 min.
Tilsæt rød karrypasta og svits under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt kokosmælk, farin, fish sauce og limesaft og bring saucen i kog. Lad den simre i ca. 5 min. Smag den til og juster evt. med mere lime, sukker eller fish sauce.
Kom forsigtigt laksefilet'erne i saucen og pocher dem i saucen i ca. 10 min. Vend dem ca. halvvejs. 
I mens koges risnudlerne - følg anvisningen på pakken.
Tilsæt koriander til saucen.
Hæld vandet fra nudlerne og vend dem forsigtigt i saucen.


Server straks med edamamebønner.




Kommentarer