Verdens bedste kaffeis


Denne vidunderlige kaffeis var et væsentlig element i årets nytårsdessert.
Isen blev rost til skyerne og jeg kan også roligt videregive min begejstring.
Opskriften er hentet fra en gammel Heiberg dessertbog, men her skaleret ned, så den passede i mine 6 portionsforme. Jeg har også udskiftet fløde 13% med lige dele mælk og piskefløde. Det kan man gøre, som det passer.

2,5 dl. sødmælk
2,5 dl. piskefløde
125 g. sukker
1/2 stang vanille
40 g. hele kaffebønner (af GOD kvalitet - det betyder noget!)
3 æggeblommer

Flæk vanillestangen, skrab kornene ud og gnid dem sammen med lidt af sukkeret.
Kom mælk, fløde, vanille, stang, sukker og kaffebønner i en gryde og kog det op. Når det koger, tages gryden af blusset og blandingen strækker i ca. 15 minutter.
Kom æggeblommerne i en skål.
Sigt blandingen og hæld den stille og roligt - under piskning - i æggeblommerne. 
Hæld det hele tilbage i gryden og varm cremen op til mellem 80 og 85 grader. Bliver det varmere, vil cremen koagulere. Brug et termometer.
Sigt cremen igen og afkøl den helt i køl
eskabet.
Kør isen i en ismaskine, kom den i en passende beholder og opbevar i fryseren til servering.

Kommentarer