Squashkage med flødeostfrosting



Jeg har været så heldig at få en favnfuld friskhøstede squash. De er blevet brugt til boller, brød, suppe (følge dette link for flere idéer til anvendelse af squash), men ikke mindst denne vidunderlige kage, som jeg har fået lov til at gengive fra Bageglad - Link
Jeg har udskiftet deres flødefrosting med min egen flødeostfrosting, som jeg synes passer fortrinligt til denne lækre og krydrede kage.

3 æg
2½ dl rapsolie
5½ dl mel
2 tsk bagepulver
2 dl brun farin
2 dl sukker
1 tsk vanillesukker
½ spsk kanel
1 stort æble
200 g squash

Flødeostfrosting
75 g. smør 
150 g. flødeost (fuldfed)
250 g. flormelis (evt. mere, hvis man kan lide den sødere)
1 tsk. citronsaft

Skræl og riv æblet groft på et rivejern. Riv også squashen med skræl groft på rivejernet. Pres noget af væsken fra både æble og squash.
Pisk æggene sammen med olie i en skål. Rør mel, brun farin, sukker, vanillesukker og kanel sammen i en anden skål. 
Rør melblandingen i æggeblandingen. Tilsæt revet æble og revet squash og rør det godt sammen.
Hæld dejen til squashkagen i en smurt springform. Bag kagen ved 180 grader almindelig ovn i cirka 40 minutter. Prik i midten af kagen med en strikkepind - den er færdig når der ikke hænger noget dej ved. Lad kagen køle af.

Pisk smør og flødeost sammen i en skål til det er en homogen masse.
Pisk flormelis og citronsaft i blandingen. Smag til.
Fordel frostingen på den afkølede kage og sæt den i køleskabet mindst 1 time før servering.
Den holder sig god og frisk på køl i flere dage.



Kommentarer